Eliason har begået en gul plastik sol, og Bigum's saglige stemme flyder ud gennem radio'en: "Kunst er et spørgsmål om, at man gerne vil kommunikere noget, og på et tidspunkt når du det niveau." Jeg lytter intenst og tænker samtidig på noget der blev sagt tidligere Jeg prøver at få det til at passe sammen med det Bigum siger men det lader sig ikke rigtig gøre – "Vi er alle vidner til hinandens liv" Det må være klisteren det er galt med. Den binder ikke ens på de forskellige overflader. Min materialeforståelse er ikke god nok, det er jeg fuldt ud bevidst om. Jeg anede ikke at jeg havde én, før vi fik udleveret vores afgangs diplom fra Kæphøj Ungdomsskole. Halfin og Ogger havde begge fået den højeste karakter, 13. Jeg havde fået 7. Jeg gloede bare åndsvagt på ordet der stod foran tallet. "Materialeforståelse" Det fremstod på sær vis som et enigma for mig, og har gjort det lige siden. – "Læs og forstå! "Brøler jeg højt henover Bigums messende ordstrøm Jeg sidder hjælpeløst fanget i en sampling-kultur med en elendig materialeforståelse som eneste klister-middel. Alle de fragmenter som vælter ud af radio'en for slet ikke at tale om internettet! Jeg ignorere radioen og finder et minde frem på den indre frekvens Det er fra samme tid sidste år: Jeg sad hjemme i Cornelia's lejlighed TV'et var blevet tændt og så lå hun sådan lidt henkastet i en sofa og fortalte mig hvordan hun som helt ung teenager fantaserede om værten i DR's børnudsendelse, indtil hun var helt varm i hovedet og rød i kinderne Jeg forestiller mig optrinnet en gang til, men denne gang bliver det kommenteret af Poul og Anders – "Der blev han afmonteret" – "Mennesker er mange gange smukkest i nederlagets øjeblik"